Mulighed for løsning af andengradsligning samt to ligninger med to ubekendte. Grafisk fremstilling i medfølgende grafboks, hvor løsninger kan beregnes.

Programmering af egne formler, der kræver input undervejs i løsningen.

Mulighed for skrivning af hele udtryk til udregning.

Lidt statistik, omsætning mellem talsystemer, lidt datoberegning samt lidt enhedskonvertering.

Computerens system decimaltegn skal være sat til komma, og der medfølger information om de forskellige funktioner.

Der er indført 6 design muligheder, der kan vælges mellem.

Helt ny opsætning af funktionsknapper, der gør det meget nemmere at indtaste beregningerne.

Inverse funktioner vises ved aktivering af Invers-funktionen.

Der er indført overdisplay, der følger med i indtastningerne, hvilket giver et bedre overblik.

Der er tilføjet en simpel lommeregner.

Ny information om regnemaskines funktioner.

Ny enhedsinformation.

Information om funktionerne ved højreklik på funktionsknapperne.

John Napier (1550-1617), skotsk matematiker, opfandt logaritmen i 1614.

H. Briggs (1556-1631), der var engelsk matematikker, indførte titals-logaritmen, og hans logaritmetabeller indeholder logaritmer med 14 decimaler.

De første mekaniske regnemaskiner blev konstrueret af Wilhelm Schickard (1592-1635) ca. 1624, Blaise Pascal fra 1642 og G.W. Leibniz ca. 1670.

Pascals var en additionsmaskine, mens Leibniz' også kunne udføre multiplikationer halvautomatisk.

Som kun 19-årig begyndte Pascal i 1642 at udvikle mekaniske regnemaskiner. Han hjalp sin far, en fransk skattekommissær, med omfangsrige udregninger, der blev udført på kugleramme.

Ahmes i Ægypten (1800..1600 f.K.) har i en regnebog Papyrus Rhind opgaver, hvorefter pi kan sættes lig med 3,1604.

Grækeren Arkimedes (287-212 f.K.) beregnede pi som liggende mellem 3,120845 og 3,142857, hvor sidste værdi nærmer sig den arkimediske tilnærmelsesværdi 22/7.

Senere er pi blevet beregnet med adskillige decimaler, og der er opfundet adskillige metoder til at beregne værdien med.